Farsbrød fra Venezuela

Krydret farsbrød, som smager helt utrolig godt!

farsbrd-fra-Venezuela.jpg

Ingredienser, kødfars:

-  500 g hakket oksekød
-  4 spsk rasp
-  1½ dl mælk 
-  1 tomat, uden skind og skåret i mindre stykker
-  1 løg, hakket
-  15 g hakket persille
-  30 g revet ost
-  2 æg, letpisket
-  2 tsk Jozo Groft Havsalt
-  Peber og muskat efter smag
-  50 g mel

Ingredienser, sauce:

-  1 løg, finthakket
-  1 dl olie
-  2 tomater, uden skind, fintskårne
-  15 g blandede krydderier, finthakkede
-  Ca. ½ dl oksebouillon

Tilberedning:

Rør raspen i mælken og lad det stå og trække i ca. 10 minutter. Kom den opblødte rasp gennem en sigte, så al væden presses ud. Bland hakket oksekød, persille, revet ost, æg, salt, peber og muskat. Form det til et brød, drys mel over og lad det stå. Opvarm olien i en stor gryde og steg løgene bløde. Tilsæt tomater, krydderier og bouillon og lad det simre 5 minutter. Kom farsbrødet i gryden, læg låg på og lad det simre 1 time. Farsbrødet serveres med sauce.