Foccaccia med oliven og flagesalt

risottoweb.jpg

 

 

 4 portioner

 

25 g          gær

3,5 dl        lunkent vand

3 spsk      olivenolie

1 tsk         Jozo Fint Bordsalt

Ca. 550 g hvedemel

2 dl           Kalamata oliven

1-2 spsk   Jozo Gourmet Salt

 

Rør gæren ud i det lunkne vand, indtil det er opløst. Kom resten af vandet, olie, salt og mel i. Ælt dejen godt igennem, 10 minutter i foodprocessor eller 15 minutter i hånden. Dæk skålen med et viskestykke og lad det hæve i 1 time. Opvarm i mellemtiden ovnen til 225 grader. Smør en bageplade med lidt olivenolie. Hæl dejen direkte ud på pladen. Kom mel eller olie på hænderne og tryk dejen ud til ca. 1,5 cm tykkelse. Fordel oliven over foccaciaen og tryk dem lidt ned i dejen. 

Krydr med Jozo Gourmet salt og andre krydderier efter eget valg. Kom til slut lidt olie på toppen med en pensel.

Bag den midt i ovnen i ca. 20 minutter, eller indtil brødet har fået en fin farve. Server koldt eller lunt.

Tips! Tag lidt af foccacia dejen og form det til tynde stænger. Rul dem i Jozo Gourmet flagesalt og læg dem på en let olieret plade. Bag dem midt i ovnen i ca. 10 minutter, så kan du byde på nogle fantastisk lækre grissinis.

Jozo Gourmet Salt er et naturligt produkt helt uden tilsætningsstoffer. Saltet består af pyramideformede saltkrystaller med ren og frisk smag, og er efterhånden blevet mange kokkes favoritsalt.