Salt og sundhed

Kan vi leve uden salt?

Salt indeholder de to grundstoffer natrium og klorid. De er begge nødvendige for at kunne leve og have det godt. Klor indgår for eksempel i mavesyren i mavesækken, som nedbryder maden. Natrium er nødvendigt for at kroppen skal kunne nedbryde kulhydraterne i kosten. Vi har også behov for salt for at opretholde den såkaldte elektrolytbalance i muskelcellerne. Hvis elektrolytbalancen ikke fungerer, kan musklerne ikke trække sig sammen, dvs. spændes. - Og hvis vi ikke kan spænde musklerne, kan vi ikke bevæge os. Signalerne i nervesynapserne har også brug for salt for at kunne fungere. Men vi behøver ikke være bange for pludselig at blive ramt af livstruende saltmangel. Vi får nemlig det salt, vi behøver gennem kosten. Det er kun, hvis man udsætter sig selv for hård fysisk aktivitet (f.eks. hårdt arbejde eller hård træning) eller opholder sig længe i stærkt solskin, man kan få brug for lidt ekstra salt, fordi man ikke kun mister vand fra kroppen, men også salt. Man hjælper kroppen med at genoprette væskebalancen, hvis man drikker tilstrækkeligt med vand og spiser lidt salt. Salt binder nemlig vandet i kroppen, så det ikke udskilles igen med det samme.

Hvorfor er der jod i saltet?

Al danskfremstillet salt til detailhandelen, bagerier/brødindustrien, catering, storkøkkener, kantiner og restauranter er tilsat jod efter krav fra Fødevaredirektoratet. Navnet Jozo er faktisk en forkortelse af det hollandske ord for jodsalt. Skjoldbruskkirtlen behøver jod for at kunne danne de hormoner, der regulerer kroppens stofskifte. Skjoldbruskkirtlen sidder på halsens forside, og når den ikke får jod nok, begynder den at vokse, og der kan dannes knuder. Den udbuling, man får på halsen, kaldes struma. I nogle tilfælde kan jodmangel give forhøjet stofskifte, som igen kan forårsage hjerteproblemer. Derfor behøver vi alle en smule jod i den daglige kost. De fleste mad- og drikkevarer indeholder lidt jod, f.eks. mejeriprodukter og almindeligt postevand. Mængden af tilsat jod er så lille, at man hverken kan smage, lugte eller se, at der er jod i saltet – heller ikke i madvarer med jodsalt..

Er det farligt at spise salt?

Spørgsmålet om, hvorvidt salt er farligt eller ej, har været diskuteret længe. Nogle forskere mener, at salt giver for højt blodtryk, hvilket i værste fald kan føre til hjerte-karsygdomme. Andre forskere hævder, at spørgsmålet om blodtryk er alt for kompliceret til, at man kan udpege salt som synderen.. 

Delte meninger

Et TV dokumentarprogram produceret af den tyske public service-kanal WDR viser, at de forskningsresultater, der anvendes som argument for, at salt er farligt for helbredet lige så godt kan fortolkes modsat. Der findes specielt to saltundersøgelser, som har været toneangivende for saltdebatten. I den ene fodrede den amerikanske forsker Lewis Dahl rotter med mad med et meget højt indhold af salt. De stakkels rotter fik for højt blodtryk og en tidlig død. Det var i 1972. De kritiske røster til Dahls konklusion – at salt forårsager for højt blodtryk – påpeger, at det høje saltindhold, som fandtes i rotternes mad ville svare til, at et menneske spiste 500 g salt om dagen, - en mængde ingen af os ville finde på at komme i maden, endsige konsumere.

En anden livsstil

I den anden undersøgelse, som blev gennemført i 1980’erne, blev madvanerne hos 10.000 personer fra 52 forskellige befolkningsgrupper undersøgt. 4 af disse befolkningsgrupper spiste ekstremt saltfattig kost og havde ingen problemer med forhøjet blodtryk. For de øvrige 48 befolkningsgrupper var der ikke nogen klar sammenhæng mellem blodtryk og salt. Fortalerne for teorien om, at salt er farligt, mener at have set tilstrækkelige beviser for påstanden om, at salt er farligt. Kritikerne mener derimod, at disse 4 befolkningsgrupper ikke har problemer med blodtrykket, fordi de har en livsstil, som er langt fra vort stressede industrisamfund – disse mennesker lever på traditionel vis som jægere/samlere. De er ikke overvægtige, de er ikke stressede, og de drikker ikke alkohol.

Den bedste måde at spare på saltet

Der findes også undersøgelser, som viser, at personer med højt blodtryk, kan reducere blodtrykket, hvis de går over til en diæt med mere saltfattig kost. Selv her er det dog svært at udpege saltet som den skyldige. Meget af det salt, vi indtager, kommer nemlig fra de såkaldte fastfood produkter, som f.eks. pizza, pølser og færdigretter. Andet mad, med et lavere indhold af salt, er sædvanligvis også mere fedtfattig og fiberrig. Hvis man vil reducere saltindtaget, har man mere at vinde ved at spise mindre fastfood, chips og færdigretter frem for at lade være med at komme salt i den hjemmelavede mad. Anvend en god kvalitet salt og smag på maden undervejs, så der ikke kommer for meget salt i – det er ikke godt. Kom ikke salt på maden, før du har smagt, om det virkelig behøves. Et alternativ kan også være at anvende Jozo Salt Natriumreduceret beriget med jod, som indeholder mindre natrium end almindeligt salt.

Links:

Fødevarestyrelsen:

Bodyshop: