Salt historie

Salt er et livsnødvendigt mineral, som kroppen behøver en daglig tilførsel af. Produktionen af salt er et af menneskehedens ældste erhverv, og der findes et utal af spændende beretninger og traditioner omkring salt.

Menneskers behov for salt 

Hverken mennesker eller dyr kan leve uden salt. Salt består af de to grundstoffer natrium og klor. Natrium er nødvendigt for, at nerverne skal kunne sende signaler rundt i kroppen. Uden natrium ville vi for eksempel ikke kunne spænde vore muskler, og hjertet ville ikke kunne slå. Klorid findes i mavesækken og sørger for, at mavesyren nedbryder maden. Uden klorid ville vi altså ikke kunne optage næring. Behovet for tilsætning af salt opstod, da mennesket blev bofast. Før den tid levede man overvejende af råt kød, som har et naturligt indhold af salt. Da man begyndte at dyrke jorden, gik man efterhånden over til at spise mindre kød og mere korn og blev derfor tvunget til at indtage salt på en anden måde. Man måtte også sørge for at skaffe salt til de husdyr, som ikke gik frit omkring og fandt saltet selv. Desuden var der jo også brug for salt til at konservere maden, så den kunne holde sig hele vinteren.    

Salt i fortiden

Da salt er uundværligt, lærte folk hurtigt at udvinde salt på flere forskellige måder. I Middelhavsområdet var havsalt almindeligt. Det blev fremstillet ved at lade havvandet fordampe i store fade, såkaldte saliner. En anden måde var at koge havvandet i krukker, således at der blev dannet en saltblok, som man fik ud ved at slå krukken i stykker. Mange steder i Europa kunne man bryde stensalt i miner eller skovle saltet op direkte fra jorden. I de områder, hvor der ikke var mulighed for at fremstille salt, måtte man rejse langt for at købe det af andre. I starten rejste vikingerne også mest ud for at få fat i salt til vinterforrådet.  

Ginnungagap

Salt spiller også en væsentlig rolle i den nordiske skabelsesberetning. Det siges, at inden verden blev skabt, fandtes der blot et stort svælg, dækket af sne og is, som hed Ginnungagap. Men en varm vind fra syd begyndte at blæse, og isen smeltede langsomt. Af fugten og varmen fødtes jætten Ymer og hans ko, Audhumla. Koen levede af at slikke salt, der kom op til overfladen, efterhånden som isen smeltede neden under. Efterhånden som den slikkede saltet op, begyndte en skikkelse at tage form. Det var Bure, den første gud. Hans sønner Oden, Vile og Ve dræbte senere jætten Ymer og skabte verden af hans krop.    

Eventyr og sagn om salt

Myten om Audhumla og jætten Ymer er bare en af de mange fortællinger, der findes om salt. I den arabiske eventyrsamling Tusind og én Nat, fortælles bl.a., at hvis man spiser salt i en anden mands hus, kan man ikke senere blive hans fjende. I et af eventyrerne bryder en tyv ind i en rig mands hus og begynder at stjæle ting. Men så kommer han til at få lidt salt i munden og får så dårlig samvittighed, at han stiller alle tingene tilbage og går derfra uden at tage noget. I et andet eventyr møder Ali Baba fyrre røvere og har selveste røverhøvdingen som gæst. Han lægger dog mærke til, at røverhøvdingen ikke spiser noget salt og bliver mistænkelig. Da han tilbyder ham salt, og røverhøvdingen siger nej, ved Ali Baba med sikkerhed, at røveren har noget lumsk i tankerne. I store dele af verden er det stadig skik og brug, at man byder sine gæster på brød og salt, når de kommer, måske for at forvisse sig om, at de bliver ved med at være venner 

Salt og de gode kræfter

I Tyskland er det skik og brug at tage brød og salt med, når man besøger nogen, der er flyttet, fordi disse to ting aldrig må mangle i et hjem. Hvis man er overtroisk, kaster man måske nogle saltkorn over skulderen for at afværge ulykker. Det er meningen, at saltet skal ramme djævlen i øjnene, så han ikke kan lave flere ulykker. I bibelen siger Jesus til disciplene, at de skal være jordens salt, hvilket vil sig, at de skal være ærlige og rene og forhindre verdens og menneskenes fordærv. I middelalderens England kunne man se folks sociale status på, hvorledes han eller hun var placeret i forhold til saltet. Hvis man blev placeret tæt ved saltet, dvs. ”above the salt”, var man en vigtig person, som man skulle regne med. Fik man derimod plads langt fra saltet, ”below the salt”, var man en ubetydelig person.